Ligestilling er et samfundsansvar

Da jeg for omkring et halvt år siden meddelte min arbejdsplads, at jeg forventede at holde 25 ugers barsel fik jeg at vide at det måtte være en fejl. Efter at have forklaret at det var cirka lige så længe som min kone, og forsikret om at jeg havde forstået reglerne for barsel faldt det stille og roligt på plads. Forvirringen skyldtes jo bare at “mænd typisk gerne vil hurtigt tilbage på arbejde”… Min oplevelse er et udmærket eksempel på hvorfor vi ikke er færdige med ligestilling i Danmark. Rigtig mange mennesker har stadig meget fasttømrede ideer om hvordan mænd og kvinder opfører sig forskelligt. Særligt i forhold til arbejds- familielivet.

Den 14. juli skriver Suzanne Moll i klummen Matriarkatet i Politiken (kræver abonnement) at gaderne burde vrimle med kvinder i protest mod den fortsat manglende ligestilling mellem kønnene. Anledningen er en ny rapport, som endnu engang understreger at ligestilling i Danmark kun findes på papir (hvis man da kan hævde den findes overhovedet). Suzanne Moll mener at den manglende ligestilling ikke skyldes en sammensværgelse, men snarere en masse ubevidste fordomme og handlingsmønstre, der gør det at være mor svært foreneligt med det at prioritere sin karriere. Jeg er grundlæggende enig i at de største hindringer for ligestilling i dag findes i hovederne på folk. Desværre synes jeg også at Suzanne Moll selv giver udtryk for stereotype fordomme og at hun lægger ansvaret for at drive ligestillingen fremad på kvindernes skuldre.

Et eksempel på fordommene der sniger sig ind, er følgende passage:

Kvinder med et par børn oplever tit, at karrierebussen kører forbi dem. Men i stedet for at tro, at hun kun er interesseret i madpakker og forældremøder, kunne man skabe vilkår, der giver hende mulighed for at kombinere.

Er der grund til at tro at hun interesserer sig for madpakker til at starte med? Som mand interesserer jeg mig ikke selv for madpakker, og jeg tror heller aldrig jeg har mødt en kvinde der gjorde det. Men madpakker er mad, og mad laves af kvinder i køkkenet, så madpakker må være kvindens gebet.

Når Suzanne Moll skriver at man

kunne skabe vilkår der giver hende mulighed for at kombinere.

lyder det som om ligestilling er noget vi skal sigte efter for kvindernes skyld, og at det er nødvendigt for at de både kan passe familien og have en karriere. Det er uheldigt, fordi det lyder som om ligestilling er en byrde, snarere end en gevinst for samfundet.

Grundholdningen i klummen er god, men vi skal passe på ikke at lægge ansvaret for ligestillingen på kvindernes skuldre. Det er et samfundsansvar, og vi skal ikke tilpasse lederstillinger så de passer med familieliv for kvindernes skyld. Vi skal vænne os til at det er helt legitimt og almindeligt at kvinder vælger karriere frem for børnepasning, i samme grad som mænd gør i dag.

Den forandring der skal til er at mænd bliver mere aktive i børnepasningen og husholdningen, så kvinderne er mere fri til at vælge den karriere de ønsker.

Det er meget muligt at man, som Suzanne Moll skriver, skal være masochist for at interessere sig for ligestilling i Danmark i 2018. Hvis det er tilfældet håber jeg at der er flere der vil rejse sig op og tage de tæsk der skal til for at vi igen kan komme fremad.