Hvornår er valget frit?

Når den offentlige debat falder på ligestilling og der stilles forslag der kan fremme ligestillingen mellem kønnene, lyder modsvaret ofte at forskellene skyldes kvinders frie valg. Svaret er det samme uanset om vi taler om at kvinder er overrepræsenterede i den offentlige sektor og omsorgsfagene, eller at de er underrepræsenterede på ledelsesgangene og indenfor naturvidenskabelige uddannelser og erhverv.

Problemet med svaret er, at det ikke tager højde for at valg træffes i en kontekst. I min yngste datters vuggestue er der ansat 12 kvinder og ingen mænd. I børnehaven hos den ældste, er der 11 kvinder og 3 mænd. Det bliver ikke meget bedre i folkeskolen, hvor der i 2010, var 70% kvindelige lærere.

Billedet går igen overalt i vores samfund. Mænd i tekniske fag og ledelsesstillinger; kvinder som omsorgsgivere bade på arbejdsmarkedet og i hjemmet.

Nar det er den virkelighed vi møder hver dag gennem vores liv, påvirker det os. Det får os til at forvente at visse sociale kontrakter overholdes, for vi har set dem så mange gange før.

Hvis vi vil skabe et samfund, hvor vi kan træffe frie valg, fri for presset fra fortidens normer, må vi ændre de strukturer i samfundet der fastholder os i de gamle kønsroller. Alting peger på at det bedste sted at starte er med barsel.

Når kvinder bliver mødre, går de ned i tid på arbejde. Når mænd bliver fædre, arbejder de mere, deres indkomst stiger kraftigt og de bruger mere tid på at pendle. Kort sagt bruger kvinder mere tid på familie og mænd bruger mere tid på arbejde. Vi skal at vi tilbyder nye familier vilkår der giver fædre og mødre lige muligheder for at deltage i deres børns liv helt fra begyndelsen. For selvfølgelig betyder det noget for vores selvforståelse når vi som børn lærer at forbinde kvinder med nærhed og omsorg, og mænd med karriere og forsørgelse. Det kan godt ske at vi er nået langt med at ligestille kønnene, men vi er ikke i mål endnu. Når det kommer til vores indstilling og forventninger til kønnene, har vi stadig en lang vej igen. Og den starter med øremærket barsel til mænd.

Øremærket barsel til fædre

Det er som om danske politikere tror at ligestilling mellem mænd og kvinder ikke længere er relevant at diskutere i Danmark. Siden øremærket barsel til mænd blev droppet i 2013, har der ikke været meget politisk interesse i ligestilling.

Nu har EU genoplivet debatten ved at kræve at medlemslandene indfører 2 måneders øremærket barsel til mænd, til trods for at Danmark “kæmper imod”, som Troels Lund Poulsen udtrykker det.

Jeg synes det er trist at ligestillingdebatten i Danmark er endt et sted hvor vi kæmper imod øremærket barsel til mænd til trods for at vi ved fra alle de øvrige nordiske lande at øremærket barsel til fædre får fædre til at holde mere barsel, reducerer løngabet mellem kønnene på arbejdsmarkedet, får fædre til at involvere sig mere i børnenes liv, og sågar får fædre til at tage en større del af de huslige pligter. Alt sammen effekter der vil hjælpe os til at gentænke vores traditionelle kønsroller. Vi vil allesammen gerne ligestilling, men vi er så vant til at tale om og tænke på kønnene på en bestemt måde, at der er behov for et skub i den rigtige retning.

Politikerne på Christiansborg bør træde i karakter, tage imod direktivet fra EU med kyshånd og gå skridtet videre, således der indføres fuld ligestilling på barselsområdet. Hver forælder skal have ret til 2 ugers orlov med fuld løn, og derudover skal der øremærkes 12 uger til hver forælder. De resterende 20 uger kan frit fordeles mellem forældrene.

Jeg mener ikke at vi som samfund kan sige at vi ønsker ligestilling, og så samtidig kæmpe imod løsninger vi ved er effektive. Løsninger der efterspørges af fagforbund såvel som Institut for Menneskerettigheder. Det er på høje tid at der kommer handling på ligestillingsområdet.